søndag den 1. juli 2012

Græsset er grønnere...



Ambitionen er at byggepladsen skal transformeres til en have. Det er LIGE NU man er glad for man købte en lille grund!


Første step: Fræser på hele grunden - indbegrebet af KNOKLEARBEJDE!





Andet step: Græsset rulles ud - med hjælp fra husets yngste generation!






Og vupti: en grøn græsplæne!



mandag den 18. juni 2012

lige ved og næsten...


1. salens gipsvægge er sat op. Det er nu kønnere end den karrygule isolering vi har kigget på indtil videre (se sidste indlæg!)

Selvom det stadig ikke er færdigt, giver det en rigtig god fornemmelse af det skønne lysindfald -



Nu mangler vi bare filt, maling, døre og gulve - hep hep hep - 12 dage til indflytning! 



Udvendigt ser selve huset meget fint og færdigt ud - i dyb kontrast til byggepladsen udenom!



søndag den 10. juni 2012

Vægge, bad og uddd af mit værelse!



Der har også været fuld knald på indendørs. Væggene er blevet isoleret og har fået dampspærrer. Så småt sættes der gipsplader op. Det gir en god rumfornemmelse og det meste af huset er efterhånden indrettet op til flere gange i hovedet. 




Aktivitetsrummet på førstesalen



Ditto



Køkkenalrum/stue nedenunder 



Et af pigeværelserne



Et par vægge var nok til at stimulere pigernes udvikling af ejerfornemmelser for deres værelser:



Uuuuudddd af mit værelse!



Der sker også sager på badeværelserne. Først det vigtigste: BADEKAR! ...





 ... Så det næstvigtigste - varme fusser, når man træder ud af badekarret:






... og fliser på gulv og i brusekabine: 





Om få dage skal vi have lavet en blowerdoortest, som skal måle tætheden i huset. Det er spændende og meget afgørende med et godt resultat...






fredag den 1. juni 2012

Tag - før og efter



Nu står den udvendige del af vores hus snart knivskarpt. Beklædningen er færdiggjort, zinktagrender og -sålbænke er sat op og teglene blev lagt i små bunker på taget: 














Og efter teglene kom på plads: 








Vi er vilde med taget, især finishen ved tagrenderne - ingen udhæng gør hele forskellen:









Nu står den på at få det indvendige færdigt. Der er en lille måned til aflevering - Vi kan se lyset!



lørdag den 19. maj 2012

LYS FRA OVEN

Ovenlysvinduer med kig direkte ud på en blå forårshimmel blev i den forgangne uge sat i. Gad vide om vi nogensinde kommer til at være nedenunder, for lyset på førstesalen med kvisten og ovenlysvinduerne tegner helt vidunderligt. 



Der gøres klar til Veluxvinduer





Rammen sættes fast.





... og vupti, et vindue er på plads, så vi kan sidde og nyde stjernerne i vores aktivitetsrum, 
nu opgraderet til et perle-dimse-male-klippe-klistre-glimmer- OG-kigge stjerner-rum




Mens tømrerne arbejde udenpå, blev gulvvarmen lagt i badeværelserne...





Hvide slanger der gir varme fusser...


Alt i alt skrider det stødt fremad og vores projektleder, Christian fra Skovbo, udtaler sig positivt omkring tidsplanen... hvilket har givet anledning til så småt at indrette rummene i hovedet! 

lørdag den 5. maj 2012

Beklædning og forbløffende mængder af rockwool

Det er et par uger siden vi har skrevet sidst. Hen over påske blev vores projektleder desværre sygemeldt. Det var lidt ærgerligt, for ham naturligvis, men også for os. Vi havde en god kommunikation og var i kontakt flere gange om ugen. Flere ting havde vi aftalt og snakket om uden at få skrevet noget ned, så vi var lidt urolige de 10 dage, hvor vi ikke havde tilknyttet nogen ny projektleder.
Men uroen fortog sig efter et langt og godt møde med vores nye projektleder, Christian.

I mellemtiden var vores arbejdsomme tømrere ikke gået i stå; råhuset er blevet lukket med undertag og vores tre-lags lavenergivinduer og -døre er sat i.











Facaden er godt i gang med at blive beklædt efter vi har stået i 10 lange dage og grundet og malet facadebrædderne.



Koksgrå vinduer og sorte brædder ser ligeså godt ud som vi havde forestillet os.


Vi begynder at få et meget klart indtryk af hvordan huset kommer til at tage sig ud i sin helhed:




facade mod syd/baghaven



Ditto, med uafsluttet malerprojekt i forgrunden



Gavlen set fra øst. 








Brædderne sømmes fast



Indendørs er de også gået i gang med at bygge etagedækket op mellem stuen og 1. sal.



1. sal 



kvisten




Udsigt fra 1. salen



Det blev i denne uge også synligt for os, hvad et lavenergihus betyder i mængder af isolering. Der ankom nemlig så stort et bjerg af rockwool, at vi blev nødt til at bede naboen om midlertidig opholdstilladelse på hans grund:






Det er svært at forestille sig, at der også bliver plads til os inde i huset






...og så alligevel. Efterhånden bliver det virkeligt, at vi snart skal flytte ind i vores drømmehus. HURRA!

fredag den 13. april 2012

REJSEGILDE, PØLSER OG PÅSKEÆG

Med opførelsen af spærrene, følger et rejsegilde.

Det holdt vi onsdag i påsken på en dejlig solskinsdag. Vi fik lavet en flot krans med påskeliljer og gule bånd og bagt et par pladefulde pølsehorn - For pølser skal der åbentbart til, ellers kan man risikere, at der bliver muret en tom flaske ind i taget, som tuder hver gang det blæser og minder bygherren om hans nærighed... Næ, så hellere et par plader i ovnen!















Det var en dejlig pause for os, der er i gang med at grunde og male 400 ! træplnker som huset skal beklædes med"